|
|
|
|
Yndlingsflyveren |
Selvbio/CV:
Som lille boede jeg i en naboby til Roskilde Lufthavn og så fascineret på de små flyvere, når de kom flyvende henover vores hus.
Da jeg blev færdig med gymnasiet tog jeg et år i hæren, på det tispunkt startede SAS deres egen uddannelse op. Efter hæren sendte jeg en ansøgning med hensigt på optagelse, men fik pænt et brev retur, at de havde lukket uddannelsen.
Efter nogle år på arbejdsmarkedet gik jeg i gang med at undersøge de forskellige muligheder der var for at blive pilot, så jeg tog rundt til informationsmøder på de forskellige skoler.
Til sidst fandt jeg den skole som jeg gerne ville gå på og som lå i Sønderborg. Grunden til at jeg valgte den, var at instruktørerne gav sig tid til at hilse og snakke med mig da jeg kom på besøg, selvom de var i gang med at undervise, derudover lå skolen langt væk fra hjemegnen (Roskilde). Skolens beliggenhed gjorde at der var gode muligheder for at koncentrere sig med læsning og undervisning.
Jeg startede på skolen marts 2003 og blev færdig november 2005. Efter uddannelsen hjalp jeg til på skolen. I Juni 2006 fik jeg job i Air Alsie som flight planner i deres operations afdeling, hvor jeg skulle planlægge flyveture og sørger for at turen gik så smertefri så muligt både for kunden og piloterne.
I September 2008 fik jeg så type rating på CitationJet, men flyvningen blev kombineret med Ops arbejde. Jeg fik et halvt år på typen, så kom finanskrisen og Air Alsie skulle skære ned. Da jeg var sidst ankommende i pilot gruppen og ikke havde så mange timer blev jeg afskediget.
Inden min opsigelsesperiode i Air Alsie var forbi, fik jeg tilbudt job i Danish Air Transport, i deres operation som flight planner. Det er et arbejde der tiltaler mig, så der kommer jeg til at forblive en hel del år endnu.
Jeg har, ved siden af mit arbejde i Danish Air Transport, haft tid til at tage uddannelsen som instruktør hos Climb2. Nu skal jeg bare i gang med at flyve med elever, så jeg kan få noget erfaring og holde mine certifikater vedlige. Danish Air Transport har tilbudt mig at jeg skal flyve for dem, men hvornår og på hvad er stadig uvist.
For mig er det ikke vigtigt lige nu at komme ud og flyve stor flyvemaskine, da jeg har det godt med det jeg laver og en masse flinke kollegaer. Desuden har jeg en masse fritid, ved siden af mit arbejde i Danish Air Transport, hvor jeg kan får samlet noget erfaring som instruktør og hygge mig med at undervise nye piloter.
|