
Kunstflyvningskursus:
Climb2 tilbyder AOPA UK og AOPA DK godkendte basic kunstflyvningskurser, til alle piloter der ønsker at gøre sig bekendt med andet end “ligeudflyvning”.
Kurset indeholder 4 timers teori og 9 flyvelektioner, hvoraf den sidste lektion flyves som en prøve med en AOPA godkendt kunstflyvningskontrollant.
Alle lektioner varer ca. 45-50 minutter airborne.
Teori: Regler, stall, spin, spin prevent, spin recovery, usædvanlige flyvestillinger, kunstflyvningsmanøvrer og ARESTI systemet.
Derudover fokuseres der meget på de menneskelige begrænsninger (G, vertigo og spatial disorentation), fly begrænsninger (motor og konstruktion på diverse flytyper og Marchetti specifikt) og nødprocedurer.
Lek-1 og 2: Handling af flyet, stall, spin prevent, spin recovery, usædvanlige flyvestillinger og enkelte kunstflyvningsmanøvrer.
Lek-3 til 8: Kunstflyvningsmanøvrer såsom loop, roll, Immelmann, Split-S, Cuban-8 osv.
Lek-9: Prøve i de enkelte manøvrer og sammensat i sekvens.
AOPA DK Certifikat udstedes efter prøven, og man kan for et mindre ekstra beløb også få udstedt et AOPA UK certifikat (en fordel hvis man f.eks. vil leje kunstflyvningsflyver i England).
